Lidt historie om Mazanti Smedie/VVS
Den 1. januar 1984 startede Bjarne Matthiesen med oliefyrsservice. Og i 1989 fik vi autorisation som gas- og varmemester.
I 1992 overtog vi firmaet Mazanti Smedie som på daværende tidspunkt lå på Nørregade i Odense. Firmaet flyttede vi til Ullerslev, hvor vi i dag både har administration, værksted og smedie.
I 2005 overtog vi Martofte VVS, hvor vi stadig har afdelingen på Fynshovedvej.
I 2007 overtog vi Aarup Olie- og Gasservice som på daværende tidspunkt havde værksted på Vestergade i Aarup. Efterfølgende flyttede vi værkstedet til Taarup Parken 2, Aarup og som stadig fungerer på adressen.
I august 2007 blev vi medindehaver af Energiservice A/S, der overtog YX's oliefyrsservice i Danmark. Firmaet har hovedkontor i Rødovre, men dækker hele Danmark.
Pr. 1. oktober 2008 ændrede vi vores logo til Mazanti VVS & Energi A/S da vi efterhånden havde flere firmanavne. For at gøre det lettere for os selv, for at spare på udgifterne og ikke mindst for at følge med i udviklingen, valgte vi derfor at ændre logoet.
Mazanti VVS & Energi A/S tæller i dag 10 medarbejdere. Med den stadigt voksende kundekreds, arbejdsopgaver og medarbejdere, sætter vi naturligvis et mål hvert år, samtidig med at vi har værdier vi som firma og som medarbejder lever/skal leve op til:
Engagement - Ansvarlighed - Ærlighed - Fællesskab - Fleksibilitet og Åbenhed
Der for kan du roligt give os din tillid - den kan vi leve op til.
Som servicefirma sætter vi meget stor pris på, at vi har tilfredse kunder - og ikke mindst tilfredse medarbejdere.
Med den udvikling og nytænkning fremtiden bringer, holder vi os ajour med kurser m.m. indenfor vores fag, for at holde os orienteret til gavn for vores kunder såvel som medarbejderen selv.